Alvesang Fager

I Furusnar hvor hin varme Gust iblandt grødefulle Trær ledt saa suser 

Og rafser løst i hint dansende Løvet der ved Efteraaret det ej luser, 

Vi slitne Lester setter ved Anges Lyngblom hine Midsommers Dage 

Thi ved smukkeste Ettmaals Skumskott at høre Alvesang fager 



Elysisk Madrigal lokkende besiælt ved skindbarlige Skogers Kilde; 

Kvædet i sælt Mæle, vi lod os drages mod hint Alvearnets Gilde 

Saaledes kunne vi erkjenne hvorimod Runddansens Holt bar til Skue 

Disse Yndens Creaturer om hin høirejste Alvedrott paa hans Tue 



Hyss, vær helt stille 

Kan I høre de synge? 

Hyss, vær helt stille 

Kan I høre de spille? 



Hyss, vær helt stille 

I maa ej Kvadet tynge 

I maa ej Kvadet ille 



Bardus disse springende kring tre 

Lamslaatte Mænd med vid aabne Arme 

Hvor hende vi i Bevens Hemning var 

Ved hvide Knoger om Klinges Balg 

Kast os i Nivlheim om i Dyst ej da 

Disse bannsatte Avaat os harmer; 

Men hvad ser jeg? Af Aasyn mildt vi 

Ledes henimod Gilde til vaart Valg 



Ved Herdes Gjæstfrihet Alvedrott bringer hin Mjødkalk thi at innby 

Og Stillheden kuges i et Hugnads Gjall naar Alvene tager til at spille 

Thi hen holdes det ej att paa Dans hvorvidt der kvedes mod Morgengry 

Naar tre Mænd hever Rimkalkerne i Glede for at de ej voldte dem ille 



Hyss, vær helt stille 

Kan I høre de synge? 

Hyss, vær helt stille 

Kan I høre de spille? 



Hyss, vær helt stille 

Du maa ei Kvadet tynge 

Du må ei Kvadet ille