Op Af Bisterlitjernet

Et forlorent Stille hviler over disse L?nder 
  Hvor noget forbistret venter i Mulmet hen 
  Agtende jeg f?rder med V?rge i H?nder 
  Skiont, ved et blot Von om at undgaa dem 

  Taagen rundt min Lagnad saa svinner 
  Favnet i Trolddoms infame Intermesso 
  Forenet i Vondske - alt mig i Hu rinner 
  Dimensioner hinsides vaares egen Realia 

  Op af Bisterlitiernets Bund 
  Stiger nu tusindvis af Utoi 
  Se, Nivlheim-Portens Sund 
  De vise har mig saa fortalt 
  Naar Malices Yngler danser 
  Sort de haver Lagnaden malt 

  Min Klogt forringes; i Oversanselighed svobt 
  Fortumlet af B?vens Fabler saa lammende 
  Larmen af klaskende Fodder og Klor i Muld 
  O, Spektakel, ophor!  R?dsel saa lammende 

  Bisterliskovens Creaturer mig antr?ffer 
  Og Grene forr?derske mig bem?gtiger 
  Mine Oine!  De bedrager mig!  Ski?r de ud 
  Jeg saaledes min sidste Akt nu betr?ffer 

  Flygtende, med et vaagt Haab - faaf?ngt 
  Jagtet ned fra alle Kanter - indest?ngt 
  I Bisterlihoens Juv min Historie endes 

  "O, Smukke Dod! Eders befriende Favn 
  Besorg nu min Familia, mit Altets Savn 
  Vaag - thi jeg bodet med mit Corpus - 
  Over de, der venter Hiemme til Huus 

  Lav mig se min Hustru og mit Nor 
  Lav hende hore mig i Vindens Sus 
  Lov mig at bringe mine sidste Ord 
  Til de, der venter Hiemme til Huus"